Boldspil

Vælg boldspil som linjefag på Bieringhus Efterskole for sårbare og udsatte unge

Boldspil er linjefaget for dig, der kan lide at bevæge dig, og som synes, det er sjovt at dyrke motion med bolden i fokus.

Du behøver hverken være den nye Messi, Ronaldo eller Mikkel Hansen, score mål på stribe eller lave de vildeste straffespark. Alle kan være med!

Uanset hvilket niveau du begynder på, kommer du til at udvikle din teknik, boldøje og dit sammenspil med andre.

Bliv en en del af holdet og kom i form

Bieringhus Efterskole har vores egen multihal og udendørs fodboldbaner. Vi har også adgang til en større idrætshal tæt på skolen. Vi spiller en del fodbold, men i løbet af året vil vi også kaste os over andre former for boldspil – både med indendørs- og udendørs træning.

Det kan fx være sportsgrene som basketball og volleyball eller boldlege, som gør dig skarpere på kondition og koordination.

Når du vælger boldspil som linjefag, lærer du dig selv og din krop meget bedre at kende. Du får mulighed for at komme i bedre form. Du kan glæde dig til succesoplevelser på banen og ikke mindst et fedt fællesskab.

Udover at blive en ægte teamplayer, vil du blive klædt på med teoretisk undervisning i anatomi, opvarmning, træningslære, strategi og taktik.