Efterskolernes aften

10452334_642449269181107_7996453847595861402_n

Efterskolernes Aften afholdes næste gang onsdag den 13. januar 2016.

På Efterskolernes Aften er der åbent hus, og alle er hjertelig velkommen.

Aftenen forløber med åbne liniefags-værksteder, som er bemandet med en lærer og nogle af de elever der har faget. Der vil være Café med tá-selv-kaffebord i spisesalen og i dagligstuen viser vi lysbilleder. Nogle af vores elever står klar til at give jer en rundvisning på skolen, og fortælle jer om livet her på Bieringhus. Forstanderen og et par medarbejdere er til rådighed med uddybende informationer samt en mere personlig samtale over en kop kaffe, hvis dette ønskes.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte skolen og aftale et besøg, når det passer bedst for dig.

Forandret? (fra Bieringhus avisen)

En snak med Louise, om hun synes at hun har forandret sig efter at hun startede på efterskolen.

Hvorfor skiftede du skole? “Fordi at jeg ikke havde det godt på min folkeskole og ville gerne opleve noget nyt og få nogle ordentlige venner, hvilket jeg har fået nu.”

Har du forandret dig efter at have begyndt på efterskole? “Ja det har jeg.”

Er det så på en god måde? “Ja det synes jeg.”

Har dit liv forandret sig? “Livet kan aldrig forandre sig, i mit hoved. Den eneste måde er at jeg har fået venner.”

Er der nogen der har fået dig til at forandre dig? “Nej det var egentlig bare noget jeg gjorde.”

Har du forandret noget ved din stil? “Ja meget, den var mere drenget før.”

Har en hjemme fra lagt mærke til at du har forandret dig? “Ja min mor, faktisk alle og de har sagt at jeg har forandret mig på en god måde.”

Har nogle af lærerne sagt at du har forandret dig? “Ja der er ca. tre der har sagt det.”

Har du forandret dig personlighedsmæssigt? “Nej, det har jeg faktisk ikke.”

Alt i alt har du så fået det bedre efter at du er kommet på efterskole?“Ja, jeg har fået det meget bedre i det sociale og har fået nogle rigtig gode venner og har udviklet mig en hel del.”